Ekspertise

Bobestyrerne hjælper med at besvare alle dine spørgsmål.

Få overblik over formue og gæld

Når et af dine familiemedlemmer dør, skal boet gøres op, og arven fordeles. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt der er formue eller gæld, er det en god idé at vælge en autoriseret bobestyrer. På den måde kan du undgå at komme til at hæfte for afdødes gæld.

Er I enige om fordelingen af arven?

Med en autoriseret bobestyrer på sidelinjen kan du være sikker på, at alle arvingers interesser bliver varetaget. Hvis du er uenig med de andre arvinger, hjælper bobestyreren med at løse konflikten. Samtidig sørger en autoriseret bobestyrer for, at alle frister og regler overholdes.

Hurtig behandling af dødsboet

Der er mange ting at tage stilling til, når en af dine kære går bort. Med en autoriseret bobestyrer får du hjælp til hurtig afvikling af boet. Samtidig får du rådgivning omkring salg af aktiver, så du er sikker på, at arven håndteres bedst muligt.

Nyttige hjemmesider:

domstol.dk

Viborg Skifteret

Det klarer bobestyreren for dig...

Når du vælger en autoriseret bobestyrer, er du sikret en hurtig og effektiv opgørelse af arven. Du får kvalificeret rådgivning hele vejen, så du kommer godt ud på den anden side. En bobestyrer tager sig af alle praktiske og juridiske aspekter som for eksempel:

  • At kontakte banken og samle alle konti.
  • At varetage annonce i Statstidende.
  • At indhente gamle skattepapirer.
  • At skabe overblik over indtægter og udgifter efter dødsdagen.
  • At rådgive om skat og afgifter.
  • At tage kontakt til mægler, sætte boligen til salg og varetage alt papirarbejdet.
  • At indgå aftaler med arvingerne på vegne af boet.

Advokaterne

Retten i Viborg har udpeget syv autoriserede bobestyrere, som har stor erfaring i at behandle dødsboer.

En autoriseret bobestyrer er en advokat, som justitsministeren har ansat til at behandle dødsboer, der ikke kan skiftes privat. Følgende advokater er ansat som bobestyrere ved retten i Viborg: